Årsplan for: Historie i 3.-4.
Fra: Fælles Mål for Historie 2009
”Formålet med undervisningen i historie
er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og
motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme
deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
”
I løbet af året, skal 3.-4. Klasse igennem en række emner, som har relevans
i forhold til ”Fælles Mål.”
Der vil blive brugt forskellige materialer, men
primært Gyldendals emneprægede historiebøger.
Historiefaget har fået tildelt
ca. 80 timer (pr. år).
Emner: Timer:
Elevernes egen
historie: 15
Her skal eleverne bl.a. lære om
familieforhold gennem de sidste par genrationer, samt opdage hvorledes de,
gennem deres familie, bliver en del af historien (historieskabende).
Eleverne
skal også lære at lave et stamtræ, og skrive om deres egen historiske
baggrund.
Straf og lov: 30
Dette bliver årets største emne.
Vi skal
gennemgå lovgivningen gennem tiden, vi skal se på hvordan vores lands regler er
i forhold til andre landes.
Vi skal desuden se på straf, og forskellige
former for straf.
Jellingestenen: 4
Jellingestenen kaldes også
Danmarks dåbsattest, vi skal undersøge hvorfor, og se på overgangen fra
asetroende til kristen, og hvad den betød for Danmark.
Kongerækken: 10
Her skal eleverne hver især
finde en konge, som de skal studere og senere fremlægge om.
Christian IV: 7
Christian IV, er den,
vel nok, mest kendte konge Danmark har haft, da han har haft stor betydning på
mange områder. Vi skal under arbejdet med Christian IV sætte fokus på hans
bygninger, hans religiøse tilhørsforhold og hans krigsforhold.
Bombardementet af København: 8
Eleverne skal under
arbejdet med det engelske bombardement af København opføre et rollespil og
forsøge at gengive forskellige spektre af bombardementet.
I alt: 75
De resterende timer, vil
blive brugt hvor det skønnes nødvendigt.
Årsplan for: Historie i 5.-6.
Fra: Fælles Mål for Historie 2009
”Formålet med undervisningen i historie
er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og
motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme
deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
”
I løbet af året, skal 5.-6. Klasse igennem en række emner, som har relevans
i forhold til ”Fælles Mål.”
Historiefaget har fået tildelt ca. 80 timer (pr.
år).
Emner: Timer:
Solvognen: 6
Eleverne
skal undersøge solvognen, og livet under ”Bronzealderen.”
Det gamle Rom: 7
Vi skal se på det antikke
Rom, det første demokrati, og hvorledes de forskellige cæsarer regerede.
Vi
undersøger kulturen i Rom og sammenligner den med den samtidige
Danmarkshistorie.
Jellingestenen: 6
Jellingestenen kaldes også
Danmarks dåbsattest, vi skal undersøge hvorfor, og se på overgangen fra
asetroende til kristen, og hvad den betød for Danmark.
Absalon: 10
Her skal eleverne undersøge
Danmark i middelalderen.
Udviklingen af den kristne kirke samt Saxos
Danmarks krønike.
Kalmarunionen: 7
Vi arbejder med Christian II
og rigssamlingen i Norden.
Vi skal også se nærmere på forholdet mellem
lokalhistorie og Danmarkshistorie.
Stavnsbåndet ophævelse: 6
Eleverne skal se
forskellen mellem at være fri og bundet, vi undersøger også nutidig slaveri, og
forsøger at sammenligne.
Columbus: 7
Vi sætter fokus på
opdagelsen af Amerika og hvad den ”nye” verden betød for den ”gamle.”
Vi
skal også arbejde med indianernes kultur.
Reformationen: 7
Luthers reformation af
kirken ændrede for altid den del af verden, som vi lever i. Eleverne skal gennem
arbejdet med reformationen få forståelse for forskellen mellem den katolske
kirke og den protestantiske, samt stifte bekendtskab med begrebet
”sekulariseringen” og dennes betydning.
”De andre”: 10
Eleverne skal lære om
indvandring igennem historien.
Vi skal blive bevidste om, hvorfor der er
personer med andre etniske baggrunde bosiddende i Danmark.
Selvvalgt
emne: 7
Eleverne skal i fællesskab finde et
historisk emne, som vi beskæftiger os med.
I alt: 73
De resterende timer vil blive brugt hvor det er nødvendigt.
Årsplan
Historie 7. – 9. Klasse
Formål med historie i 9. Klasse:
Fra ”Fælles mål:”
Historie i fortid og
nutid
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• forklare
udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til
samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre
• beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af
kulturpåvirkning og kulturtransformation
• give eksempler på
internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed
• forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til
andre verdensdele
• beskrive det internationale samfunds håndtering af
krigsforbrydelser
• beskrive sammenhængen mellem samfund og
produktionsformer
Tid og rum
Undervisningen skal lede frem mod, at
eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til
at
• demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb
• kende og anvende romertal som årstal
• drøfte forskellige
former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund
• give
eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for,
hvordan de er bundet til den tid, vi lever i.
Fortolkning og
formidling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• berette
sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger
fra flere kilder
• formulere historiske problemstillinger som
udgangspunkt for projektarbejde
• tage stilling til pålideligheden af
kildemateriale, bl.a. fra internettet
• give eksempler på begivenheder
og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er
fremherskende i en tidsepoke
• forholde sig kritisk til samfunds brug
af historiske symboler og fortællinger
• forsøge at rekonstruere
historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et
projekt med historisk perspektiv.
Materiale til brug i undervisningen: Historie 8+9, Gyldendals forlag.
Der
foreligger ca. 80 timer til rådighed for historiefaget.
Ud over de skemalagte
timer, vil der blive afholdt 4 tema dage: Israel, Terror, Demokrati + Valgfrit
emne.
De skemalagte timer bliver fordelt ud over en række emner:
Kold krig
Sovjetunionen, Berlinermuren, Atomkapløbet, Vietnam- og
Koreakrigen og meget mere, er dele af den historie som udsprang af den kolde
krig. Vi vil undersøge ”krigens” ophav og baggrund.
Det gode liv
Gennem hele historien har mennesket stræbt efter at leve
godt. Det indebar først og frem-
mest, at man fik sine basale behov opfyldt.
Det er faktisk de behov, der fremgår af artikel
25 i FN’s Verdenserklæringen
om Menneskerettigheder fra 1948: ”Enhver har ret til en
sådan levefod, som er
tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herun-
der føde,
klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed
i
tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom
eller andet
tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er
selvforskyldt.”
Hvordan har man opfattet det gode liv op igennem tiden?
Er
menneskerettighederne universelle?
Hvad er velfærd?
Disse spørgsmål
vil vi undersøge.
Israel og Palæstina
– konflikten uden ende?
Konflikten mellem israelere
og palæstinensere er utvivlsomt en af mest komplekse kon-
flikter i nyere
tid. I tillæg til denne kompleksitet anvender parterne i konflikten ofte
begrun-
delser for deres respektive standpunkter, der i nogle tilfælde rækker
århundreder og må-
ske endda årtusinder tilbage i tid. Trods denne historiske
forankring har konflikten tilmed
en konkret og nutidig indflydelse på mange
israeleres og palæstinenseres liv. Derfor har
emnet i grundbogen både søgt at
klarlægge den historiske baggrund for konflikten og dens
udvikling i nyere
tid. I det vi vil forsøge at undersøge nogle af de centrale og gennemgående
em-
ner, som er væsentlige for en forståelse af konfliktens ophav og
fortsatte udvikling.
Afrika – Europas nabo
Afrikas areal er mere end seks gange så stort
som Europas. Afrika er verdens næststørste
kontinent i areal og har det
næststørste befolkningstal, der inden 2010 forventes at runde
en milliard
mennesker. Der er over 60 forskellige lande og territorier på kontinentet
med
hver deres historie.
Denne historie indeholder alle mulige forskellige
begivenheder og forløb lige fra de
eneste overlevende af antikkens syv
underværker med pyramiderne i Giza i Ægypten til
de mest forfærdelige
menneskelige ulykker som blodige krige og folkemord. Det nyeste
folkemord
fandt sted i Rwanda i 1994 med drabet på mellem 800.000 og en million
tutsier.
Som et andet yderpunkt i den afrikanske historie er indsættelsen
samme år af frihedshel-
ten Nelson Mandela, der efter 27 års indespærring
indtog posten som det nye Sydafrikas
præsident.
I emnet fokuseres på
Afrikas nyere historie fra imperialismens begyndelse om-
kring 1870 og op til
i dag med vægt på de fælles træk i den historie. Alle Afrikas lande har
været
påvirket af europæernes dominans fra slutningen af 1800-tallet, koloniperioden
og
selvstændigheden efter Anden Verdenskrig.
En hel verden?
Frihedsrettigheder – for hvem?
Siden oldtiden har frihed
haft en juridisk betydning. I såvel det antikke Grækenland som
i
vikingetidens Danmark skelnede man mellem de frie og ufrie. Kun frie (mænd)
havde ret-
tigheder, mens slaver og trælle ikke havde rettigheder. Senere i
middelalderen skelnede
man mellem frie (gejstlige og adelige) og ufrie
(borgere og bønder) stænder, hvor de frie
havde særlige privilegier som
skattefrihed.
Vi trækker historiske paralleller fra oldtidens frihedsbegreber
og op til FN's frihedsbegreber i dag.
Fra: Fælles Mål for Historie 2009
”Formålet med undervisningen i historie
er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og
motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme
deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
”
I løbet af året, skal 3.-4. Klasse igennem en række emner, som har relevans
i forhold til ”Fælles Mål.”
Der vil blive brugt forskellige materialer, men
primært Gyldendals emneprægede historiebøger.
Historiefaget har fået tildelt
ca. 80 timer (pr. år).
Emner: Timer:
Elevernes egen
historie: 15
Her skal eleverne bl.a. lære om
familieforhold gennem de sidste par genrationer, samt opdage hvorledes de,
gennem deres familie, bliver en del af historien (historieskabende).
Eleverne
skal også lære at lave et stamtræ, og skrive om deres egen historiske
baggrund.
Straf og lov: 30
Dette bliver årets største emne.
Vi skal
gennemgå lovgivningen gennem tiden, vi skal se på hvordan vores lands regler er
i forhold til andre landes.
Vi skal desuden se på straf, og forskellige
former for straf.
Jellingestenen: 4
Jellingestenen kaldes også
Danmarks dåbsattest, vi skal undersøge hvorfor, og se på overgangen fra
asetroende til kristen, og hvad den betød for Danmark.
Kongerækken: 10
Her skal eleverne hver især
finde en konge, som de skal studere og senere fremlægge om.
Christian IV: 7
Christian IV, er den,
vel nok, mest kendte konge Danmark har haft, da han har haft stor betydning på
mange områder. Vi skal under arbejdet med Christian IV sætte fokus på hans
bygninger, hans religiøse tilhørsforhold og hans krigsforhold.
Bombardementet af København: 8
Eleverne skal under
arbejdet med det engelske bombardement af København opføre et rollespil og
forsøge at gengive forskellige spektre af bombardementet.
I alt: 75
De resterende timer, vil
blive brugt hvor det skønnes nødvendigt.
Årsplan for: Historie i 5.-6.
Fra: Fælles Mål for Historie 2009
”Formålet med undervisningen i historie
er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og
motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme
deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
”
I løbet af året, skal 5.-6. Klasse igennem en række emner, som har relevans
i forhold til ”Fælles Mål.”
Historiefaget har fået tildelt ca. 80 timer (pr.
år).
Emner: Timer:
Solvognen: 6
Eleverne
skal undersøge solvognen, og livet under ”Bronzealderen.”
Det gamle Rom: 7
Vi skal se på det antikke
Rom, det første demokrati, og hvorledes de forskellige cæsarer regerede.
Vi
undersøger kulturen i Rom og sammenligner den med den samtidige
Danmarkshistorie.
Jellingestenen: 6
Jellingestenen kaldes også
Danmarks dåbsattest, vi skal undersøge hvorfor, og se på overgangen fra
asetroende til kristen, og hvad den betød for Danmark.
Absalon: 10
Her skal eleverne undersøge
Danmark i middelalderen.
Udviklingen af den kristne kirke samt Saxos
Danmarks krønike.
Kalmarunionen: 7
Vi arbejder med Christian II
og rigssamlingen i Norden.
Vi skal også se nærmere på forholdet mellem
lokalhistorie og Danmarkshistorie.
Stavnsbåndet ophævelse: 6
Eleverne skal se
forskellen mellem at være fri og bundet, vi undersøger også nutidig slaveri, og
forsøger at sammenligne.
Columbus: 7
Vi sætter fokus på
opdagelsen af Amerika og hvad den ”nye” verden betød for den ”gamle.”
Vi
skal også arbejde med indianernes kultur.
Reformationen: 7
Luthers reformation af
kirken ændrede for altid den del af verden, som vi lever i. Eleverne skal gennem
arbejdet med reformationen få forståelse for forskellen mellem den katolske
kirke og den protestantiske, samt stifte bekendtskab med begrebet
”sekulariseringen” og dennes betydning.
”De andre”: 10
Eleverne skal lære om
indvandring igennem historien.
Vi skal blive bevidste om, hvorfor der er
personer med andre etniske baggrunde bosiddende i Danmark.
Selvvalgt
emne: 7
Eleverne skal i fællesskab finde et
historisk emne, som vi beskæftiger os med.
I alt: 73
De resterende timer vil blive brugt hvor det er nødvendigt.
Årsplan
Historie 7. – 9. Klasse
Formål med historie i 9. Klasse:
Fra ”Fælles mål:”
Historie i fortid og
nutid
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• forklare
udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til
samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre
• beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af
kulturpåvirkning og kulturtransformation
• give eksempler på
internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed
• forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til
andre verdensdele
• beskrive det internationale samfunds håndtering af
krigsforbrydelser
• beskrive sammenhængen mellem samfund og
produktionsformer
Tid og rum
Undervisningen skal lede frem mod, at
eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til
at
• demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb
• kende og anvende romertal som årstal
• drøfte forskellige
former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund
• give
eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for,
hvordan de er bundet til den tid, vi lever i.
Fortolkning og
formidling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig
kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• berette
sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger
fra flere kilder
• formulere historiske problemstillinger som
udgangspunkt for projektarbejde
• tage stilling til pålideligheden af
kildemateriale, bl.a. fra internettet
• give eksempler på begivenheder
og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er
fremherskende i en tidsepoke
• forholde sig kritisk til samfunds brug
af historiske symboler og fortællinger
• forsøge at rekonstruere
historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et
projekt med historisk perspektiv.
Materiale til brug i undervisningen: Historie 8+9, Gyldendals forlag.
Der
foreligger ca. 80 timer til rådighed for historiefaget.
Ud over de skemalagte
timer, vil der blive afholdt 4 tema dage: Israel, Terror, Demokrati + Valgfrit
emne.
De skemalagte timer bliver fordelt ud over en række emner:
Kold krig
Sovjetunionen, Berlinermuren, Atomkapløbet, Vietnam- og
Koreakrigen og meget mere, er dele af den historie som udsprang af den kolde
krig. Vi vil undersøge ”krigens” ophav og baggrund.
Det gode liv
Gennem hele historien har mennesket stræbt efter at leve
godt. Det indebar først og frem-
mest, at man fik sine basale behov opfyldt.
Det er faktisk de behov, der fremgår af artikel
25 i FN’s Verdenserklæringen
om Menneskerettigheder fra 1948: ”Enhver har ret til en
sådan levefod, som er
tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herun-
der føde,
klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed
i
tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom
eller andet
tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er
selvforskyldt.”
Hvordan har man opfattet det gode liv op igennem tiden?
Er
menneskerettighederne universelle?
Hvad er velfærd?
Disse spørgsmål
vil vi undersøge.
Israel og Palæstina
– konflikten uden ende?
Konflikten mellem israelere
og palæstinensere er utvivlsomt en af mest komplekse kon-
flikter i nyere
tid. I tillæg til denne kompleksitet anvender parterne i konflikten ofte
begrun-
delser for deres respektive standpunkter, der i nogle tilfælde rækker
århundreder og må-
ske endda årtusinder tilbage i tid. Trods denne historiske
forankring har konflikten tilmed
en konkret og nutidig indflydelse på mange
israeleres og palæstinenseres liv. Derfor har
emnet i grundbogen både søgt at
klarlægge den historiske baggrund for konflikten og dens
udvikling i nyere
tid. I det vi vil forsøge at undersøge nogle af de centrale og gennemgående
em-
ner, som er væsentlige for en forståelse af konfliktens ophav og
fortsatte udvikling.
Afrika – Europas nabo
Afrikas areal er mere end seks gange så stort
som Europas. Afrika er verdens næststørste
kontinent i areal og har det
næststørste befolkningstal, der inden 2010 forventes at runde
en milliard
mennesker. Der er over 60 forskellige lande og territorier på kontinentet
med
hver deres historie.
Denne historie indeholder alle mulige forskellige
begivenheder og forløb lige fra de
eneste overlevende af antikkens syv
underværker med pyramiderne i Giza i Ægypten til
de mest forfærdelige
menneskelige ulykker som blodige krige og folkemord. Det nyeste
folkemord
fandt sted i Rwanda i 1994 med drabet på mellem 800.000 og en million
tutsier.
Som et andet yderpunkt i den afrikanske historie er indsættelsen
samme år af frihedshel-
ten Nelson Mandela, der efter 27 års indespærring
indtog posten som det nye Sydafrikas
præsident.
I emnet fokuseres på
Afrikas nyere historie fra imperialismens begyndelse om-
kring 1870 og op til
i dag med vægt på de fælles træk i den historie. Alle Afrikas lande har
været
påvirket af europæernes dominans fra slutningen af 1800-tallet, koloniperioden
og
selvstændigheden efter Anden Verdenskrig.
En hel verden?
Frihedsrettigheder – for hvem?
Siden oldtiden har frihed
haft en juridisk betydning. I såvel det antikke Grækenland som
i
vikingetidens Danmark skelnede man mellem de frie og ufrie. Kun frie (mænd)
havde ret-
tigheder, mens slaver og trælle ikke havde rettigheder. Senere i
middelalderen skelnede
man mellem frie (gejstlige og adelige) og ufrie
(borgere og bønder) stænder, hvor de frie
havde særlige privilegier som
skattefrihed.
Vi trækker historiske paralleller fra oldtidens frihedsbegreber
og op til FN's frihedsbegreber i dag.
